Nyheder

122 år gammelt forlig har fortsat en stor betydning

I morgen fylder HKKF 62 år, og i den anledning har vi kastet et blik tilbage på en endnu vigtigere begivenhed, der deler fødselsdag med foreningen. For 122 år siden, den femte september 1899, blev Septemberforliget indgået, og det har fortsat stor betydning for det danske arbejdsmarked og arbejderes rettigheder.
Foto: Arbejdermuseet. Arbejdermændene på Ulvedalene under lockouten i 1899.

For 122 år siden kunne mange danske arbejdere ånde lettet op efter, at der havde været den største arbejdskamp nogensinde set i Danmark. Konflikten bundede i, at arbejdsgiverne havde fået nok af den strejkeaktivitet, der havde været i 1890’erne.

Arbejdsgiverne var trætte af de krav og det pres, som arbejderne lagde på dem. De mente, at det var på tide at være herre i eget hus. Konflikten varede i fire måneder, og da den var på sit højdepunkt, var over halvdelen af danske organiserede arbejdere lockoutet af arbejdsgiverne.

Ingen havde dengang regnet med, at arbejdskampen ville få en så stor betydning for det danske arbejdsmarked og arbejderes rettigheder, da Septemberforliget blev underskrevet.

> Læs også: Soldater kommer i stigende grad til at tackle atypiske opgaver

Rettigheder til arbejderne

Forliget blev indgået af Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening og De Samvirkende Fagforbund. I aftalen blev arbejdsgiverne og fagbevægelsen enige om, at arbejdstagere havde ret til at organisere sig i fagforeninger, og at arbejdsgivere havde ret til at lede og fordele.

Selv om forliget blev indgået for 122 år siden, har det stadig en stor betydning for det danske arbejdsmarked. Principperne for forliget er også kendt som ”Den danske model”.

Den indbefatter, at arbejdsgiver og arbejdstager indgår frivillige aftaler om arbejdsvilkår. Herunder er der et ønske om at skabe gode arbejds- og lønningsforhold, som overenskomster skal være med til at sikre. Forliget er også med til at sikre retten til at tage kollektive kampskridt.

> Forkert lønplacering: Et generelt problem i Forsvaret

Holder principperne stadig?

Siden 1899 har den danske model udviklet sig meget, men de samme grundprincipper gælder stadig. Spørgsmålet er: Holder principperne stadig, eller er de forældede?

”Det er noget, man diskuterer meget. Jeg mener, at det stadig er nogle gode principper, som sætter rammen for et roligt og stabilt arbejdsmarked. Det er en aftale, som viser, at vi skal tale om tingene frem for at gå i konflikt. Modellen er derfor stadig meget relevant,” siger formand Tom Block for HKKF.

HKKF er heldig at dele fødselsdag med en dag, som stadig er så betydningsfuld for det danske arbejdsmarked – og forsat indeholder gode og relevante principper.

Hvad er en strejke?

En strejke er lønmodtagerens kollektive kampskridt. Strejken har til formål at udtrykke en protest, eller er et forsøg på at gennemtvinge krav for at opnå bedre arbejds- og lønvilkår. Hvis man strejker, må man ikke gå på arbejde, før strejken stopper. 

Hvad er lockout?

Lockout er arbejdsgiverens kampskridt. Lockout betyder, at arbejdsgiveren udelukker de ansatte for at komme på arbejde, indtil der findes en løsning på den opståede konflikt. Lønmodtageren får ikke løn fra arbejdsgiveren under lockout. 

Siden er sidst opdateret: 21.02.23 kl. 13.20

Andre nyheder