”Jeg gik ind i militæret som 18-årig, efter jeg havde indset, at gymnasiet ikke var mig. I år var jeg udsendt for første gang til Kuwait i syv måneder inklusive corona-karantænen. Nu er jeg tilbage i Kuwait igen på min anden udsendelse, som skal vare tre måneder, men inden da fik jeg min første missionsmedalje, og jeg er mega stolt over den.
> Læs også: "Medaljen for såret i tjeneste er den medalje, som du ikke vil have"
Rang betyder ikke det store for mig – jeg har ikke behov for at blive officer eller general, for jeg elsker at være soldat, og jeg elsker at være specialist. Men det kan jo også være hårdt. Eksempelvis var min første udsendelse meget præget af corona. Man måtte ikke give hånd, man skulle holde afstand, have mundbind på og nærmest ikke interagere med andre. Derfor var det svært at få samarbejdet op at stå, og at det alligevel lykkedes, var en sejr i sig selv.
> Læs også: "25-års-medaljen var fed at få"
Privatfoto.
Måske det er fordi, det er første gang, og jeg er ung, men jeg er altså så stolt af min medalje. Jeg blev også overkonstabel på missionen, så der er meget at mindes, og da jeg kom hjem i august, fik jeg medaljen og kunne endelig give hånd og smile på et foto – uden mundbind. Det var i sig selv meget symbolsk.
> Læs også: "Min stolthed ligger i uniformen, ikke i medaljen"
Ja ja, alt er spændende, når man er på min alder, men ærlig talt håber jeg, at jeg om 20 år har samme gejst – eller i det mindste vil være lige så stolt over mine medaljer. For mig er de symboler på, at man har gjort et godt stykke arbejde, og det er minder. Jeg forestiller mig at have dem liggende i en kasse, som jeg åbner af og til, og så mindes jeg alle de gode oplevelser.”
”Det betyder min medalje”
Medaljer er ikke altid vigtige, men de har alligevel hver især en symbolsk betydning. I nogle af dem ligger der en stolthed, i andre et tab, og de vækker minder på godt og ondt.
Vi har talt med fire soldater om betydningen af deres medaljer.
Mød de tre andre soldater her:
